På seniorbevægelse kommer vi kroppen igennem fra top til tå hver gang men med fokus på forskellige områder. Kroppen er skabt til at blive brugt - men på en hensigtsmæssig måde for at bevare en levende og smidig krop hele livet. Både muskler, knogler, bevægelighed og bindevæv vil være i centrum.
Øvelserne er med til at opretholde balancefunktionen, styrke, smidighed, kondition, en opret holdning og en sund hjerne. Vi vil være aktive på alsidige måder og desuden bevæge os rundt på gulvet med bolde, lette trin, stræk, drej, klap, spark, tramp eller andet, så pulsen kan komme lidt op, og vi kan komme i godt humør.
Der vil være inspiration fra både Gotved- og Gøsselgymnatikken samt yoga, pilates mm. Der anvendes elastikker og håndvægte som en del af træningen. Nogle øvelser vil foregå på måtte, hvor både stræk, styrke og åndedræt vil være en del af programmet.
Der lægges vægt på, at der er tid til at opnå en god kvalitet i bevægelsen, og at det skal være en rar oplevelse at bevæge sig.
Medbring gerne håndklæde til at lægge over måtten og evt. tæppe og pude.
Seniorrabat er fratrukket i prisen på dette hold.
Instruktør